2020/10/26
Facebook, Instagram, Marketing, Messenger, Trends
Fra ecommerce til social commerce
Den større mængde trafik fra forskellige sociale kanaler til detailhandlernes hjemmesider har resulteret i, at mange detailhandlere er begyndt at genoverveje den nuværende udformning af deres hjemmesider. Historisk er det blevet debatteret, om en hjemmeside primært skal være et inspirationssted eller fungere som en indtægtsgenererende salgskanal?
Når sociale kanaler udgør en stadigt større del af den trafik, som kommer ind på hjemmesiderne samtidig med at indholdet på sociale kanaler i stigende grad bliver målgruppe-tilpasset, kan hjemmesiderne også blive endnu mere specifikke, når det gælder indhold. Bestemte varemærker har valgt at kun sælge særlige dele af deres produktkatalog via sociale medier og har så tilpasset hjemmesidens indhold til dette.
Landingssider har vist sig at være et vellykket format for mange detailhandlere, først og fremmest hvis målgruppen anvender mobilen i stor udstrækning. Downloadtiden for den eksterne side, hvor brugeren skal gennemføre købet, er blevet en stadigt vigtigere faktor for ikke at miste kunder i løbet af købsrejsen, og landingssider tilbyder en hurtigere downloadtid sammenlignet med eksterne hjemmesider.
For aktører, som vil satse mere på social commerce, er det vigtigt at sikre sig, at alle data som produceres på eksterne kanaler kan registreres i så stort omfang som muligt for at kunne gennemføre forbedringer. Nye arbejdsmetoder på nye kanaler kræver, at detailhandleren tør eksperimentere og teste nye metoder for at kunne identificere, hvordan netop deres varemærke bør arbejde på kanalar som Instagram, Snapchat, Messenger og Facebook.
» Er du interesseret i at høre mere om os? Book et online møde her!