INSIGHTS


Vi giver dig de seneste nyheder, trends og indsigter til at gøre dig klogere end dine konkurrenter på Facebook platformen.

,

Facebook Shops løser mange virksomheders digitale udfordringer

Vi befinder os i en perfekt storm, hvor forbrugernes adfærd bliver stadigt mere digital samtidig med at alle store digitale platforme er i fuld gang med at prøve at udvikle den ultimative løsning til digital shopping. Amazon lanceres i Sverige, Google satser stort på Google Shopping, Snapchat har præsenteret en løsning til e-handel og altid aktuelle TikTok har indbygget en shoppingfunktion i sin populære app.

Facebook shops

 

Facebook Inc har også, ligesom de tidligere nævnte virksomheder, udviklet en shoppingløsning som muliggør e-handel i Facebooks eget økosystem – Facebook Shops. Allerede i maj blev der lanceret en tidlig test av funktionen Shops, men al funktionalitet er endnu ikke færdig. Inden årets udgang vil Shops være til rådighed, ikke kun på Facebook men også på Instagram. Med stor sandsynlighed vil Shops blive det oplagte valg for små- og mellemstore virksomheder, som vil øge det digitale slag i de kommende år.

Facebook Shops er den overlegent største satsningen i retning af e-handel, som virksomheden hidtil har foretaget, og for bedre at kunne forstå hvorfor lige netop Shops antagelig vil få stor gennemslagskraft, må vi se på de forudsætninger, der findes i vores digitale verden.

 

  • Den digitale anvendelse blandt forbrugere koncentreres

    i stigende grad på ganske få platforme og apper. Den tid forbrugerne bruger på nettet stiger, men antallet af steder som forbrugerne besøger, stiger ikke nævneværdigt. Vi er vanedyr og besøger de samme apper og platforme hver dag, flere gange om dagen. Det er derfor vigtigt at være til stede og kunne bedrive salg på de platforme, hvor forbrugerne bruger deres tid.

 

  • Forbrugernes digitale tålmodighed bliver mindre,

    når teknik, ydeevne og downloadtider hele tiden forbedres. Ingen forbrugere ønsker at sidde lænket til en ekstern side, som måske downloader langsomt, og ingen vil tvinges til at oprette en konto for at købe et par strømper. I stedet er det vigtigt, at virksomhederne kan tilbyde en sømløs købsoplevelse på de platforme, som bruges af lige præcis deres potentielle kunder. For at undgå at miste kunder i løbet af købsrejsen, skal der være mulighed for at komme igennem alle købsrejsens trin på en og samme platform. Netop denne strategi er en af årsagerne til, at WeChat er blevet en enorm succes i Kina.

 

  • I juli måned 2020 passerede verden en milepæl,

    det var første gang, at mere end halvdelen af verdens befolkning kunne måles som aktive brugere af sociale medier. Sociale medier er ikke længere kun for de unge, de bruges af alle. En vældig interessant udvikling, som er sket i foråret, er den større aktivitet på sociale medier hos grupperne Boomers (født 1946 – 1964) samt Generation X (født 1965 – 1980). Dele af disse to grupper er relativt uvante med digital handel, og det kræver endnu mere intuitive og nemme løsninger at forvandle personer fra disse to grupper til e-forbrugere. Dette er købestærke målgrupper, som kan give virksomheden flere potentielle kunder, og derfor er det vigtigt at tilbyde en købsrejse som føles relevant, praktisk og troværdig.

 

  • Forventningerne stiger i takt med udviklingen.

    I foråret 2020 så vi en enorm stigning i udviklingstakten på næsten samtlige digitale områder, det som tidligere tog et år kunne nu gøres på en uge. Hastigheden vil nok ikke blive nedtrappet, og derfor kræves det af alle aktører, at de skal sørge for at forstå nye tendenser og de potentielle implikationer for deres egen virksomhed. Forbrugerne vil kræve af virksomhederne, at tilbud og kanalvalg konstant udvikles.

For at have en chance for at få succes med salg af produkter og serviceydelser via digitale kanaler, er det mere nødvendigt end nogensinde at være tilstede på relevante platforme. Det går ikke længere at skabe barrierer for kunderne, og virksomhederne skal tilbyde en købsrejse, som er nem at forstå og komme igennem. Dette kan lyde nemt for nogen, men der findes utallige små- og mellemstore virksomheder, som ikke har resurser til at skabe denne type løsninger.

 

Facebook shop

Perfekt timing for Facebook Shops

Google har længe været dygtig til at tilbyde virksomheder hjælp med de sidste dele af kunderejsen, mens Facebook og Instagram primært er blevet anvendt til kunderejsens tidlige stadier. Forestillinger om hvordan tjenesterne kan anvendes er ved at ændre kurs nu, hvor Google satser stort på at blive aktør inden for varemærkeopbygning, og Facebook lancerer Shops. Af indlysende grunde vil ingen platform miste brugere og forbrugere til en konkurrent, og derfor bygger de store spillere komplette løsninger til kunderejsen på netop deres platform.

Facebook Shops er en vigtig satsning i retning af e-handel for Facebook, da den vil gøre det muligt for virksomheder at markedsføre og sælge deres produkter via deres egen Facebookside. Funktionen Shops giver virksomhederne mulighed for at oprette deres egen e-handel uden at skulle investere så meget som en krone. Facebook finansierer satsningen gennem de annonceindtægter, som man regner med kan genereres af Facebook Shops.

Relationen med kunder handler naturligvis om meget mere end bare annoncer og kunderejser, dette har Facebook haft i tankerne under udviklingen af Facebook Shops. I flere år har virksomheden arbejdet på at synkronisere samt integrere tjenesterne Messenger, WhatsApp, Facebook og Instagram, og resultatet af dette arbejde anvendes nu i Facebook Shops for at forenkle kommunikationen. Virksomheder, som bruger Facebook Shops, har muligheder for sømløst at sende eksempelvis kvittering eller diskutere en returnering med en kunde i både Messenger og WhatsApp eller Instagram Direct, kanaler som mange forbrugere bruger dagligt og føler sig trygge ved at bruge.

Facebook Shops er en satsning, som vil hjælpe mange små- og mellemstore virksomheder med at lede deres digitale forretninger i den rigtige retning. Jeg er overbevist om, at Facebook Shops er en funktion som lanceres med rigtig god timing, da den tilbyder virksomhederne deres egen e-handel samt kommunikationskanaler på en af verdens største platforme. Kunderejsen vil blive opfattet som naturlig, hvilket ligger på linje med forskellige tendenser indenfor brugeradfærd og de krav til digitale kunderejser, som forbrugerne har.

Den accelererende udvikling af både brugeradfærd, forbrug og teknik, som vi oplever nu, kommer ikke til at aftage. For virksomheder handler det snarere om at tilpasse sig til de nye adfærdsformer, aktører og funktioner, som lanceres. Tilpasning kræver forståelse og min forhåbning er, at danske virksomheder som vil sælge produkter via digitale kanaler, sørger for at få en god forståelse for Facebook Shops for bedre at forstå, hvordan funktionen kan komme til at påvirke deres egne forretninger.